"Med ’Blind Vej’ har Taastrup Teater skabt en forestilling, der vitterlig holder sin dramatiske spænding hele vejen. Her er våben og effekter, som får drengene op af sæderne, og her er psykologiske finesser, som ikke mindst får pigernes opmærksomhed; denne machoverden er ikke kun for drenge."
Anne Middelboe Christensen, Børneteateravisen.dk

Læs Anne Middelboes anmeldelse i sin helhed
”David Rousings stykke ”Blind Vej” på Taastrup Teater førte mig ned under jorden, ind i menneskets mørke krog og tvang mig i sin barskhed til at søge efter kærligheden i øjeblikket.” Gitte S.J. Haurholm, borgerjournalist, Charlottekvarteret
”Stykket er realistisk, mere end rigeligt. Og det er også det, der gør det så godt. Det, der fanger folk, og binder dem til sæderne. Man ved ikke hvad der nu vil ske, hvordan det vil ende og hvorfor. Men det er også fuld af sjove kommentarer, som man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet af.” Isabella Hauerholm, borgerjournalist, Charlottekvarteret
”Stykket tager fat i højaktuelle problemstillinger. Man går ud af salen godt fyldt efter en times alvorlig underholdning, og med masser af stof til eftertanke. Heldigvis opblødes det dystre univers af lidt humor, da det ellers ville falde meget tungt.” Liselotte Rydlund, borgerjournalist, Charlottekvarteret
”Jeg vil anbefale forestillingen til dem, der kan lide krimi eller gyser.” Rasmus Olsen, borgerjournalist Charlottekvarteret
”Det er en god og veldrejet historie som holder en interesseret i 60 minutter. Det er ret godt gået, da det hele foregår i den samme kulisse hele tiden. Godt skuespil med en reel historie og dygtigt skuespillere.” Bo Juul Petersen, Kulturkongen.dk

”Hvis stykket var en citron, så formår den at vride endnu mere saft ud af integrationsdebatten. Selvom det er en debat man ofte behandler, oplevede jeg at have fået noget nyt med mig, da jeg gik fra forestillingen. Jeg vil bestemt anbefale at se den!” Rosa Hald, Kulturkongen.dk

”Nogle vil muligvis blive stødt, men personligt fandt jeg den rigtig vellykket. Som i det absurde teater kan det tragiske under tiden kun udtrykkes gennem komik. Den dejlige teateroplevelse blev endnu bedre af de fine skuespillerpræstationer af forfatteren selv samt Mikkel Vadsholt og Runi Lewerissa. Flotte hver især og meget nøje afstemt til hinanden.” Eva Lene Kristensen, Kulturkongen.dk

”Mikkel Vadsholt skal også have stor ros for sin flotte præstation, han er på fra start til slut. Og han gør det godt i sin rolle. Ville ønske jeg kunne give flere stjerner, men manuskriptet og plottet er desværre ikke vellykket nok til mere ind 3. Men selve oplevelsen af Taastrup teater er klart 5 stjerner værd.” Lars Børresen, Kulturkongen.dk
