For tredje år i træk samarbejer Scene Kunst Skoler med Taastrup Teater om deres årlige sommershow.
Med samarbejdet giver Taastrup Teater unge skuespillerspirer chancen for at prøve kræfter med at opføre forestillinger på et professionelt teater, hvilket er med til at udvikle og give de unge skuespillere en stor oplevelse og en masse selvtillid, som de kan bruge senere i livet.
Scene Kunst Skoler er en teaterskole for børn i alderen 4-16 år. Formålet er at give børn og unge mulighed for at lære sang, drama og dans. Disse færdigheder forbedrer og udvikler deres talenter, selvværd, fantasi, selvdisciplin og kreativitet samtidig med at de har det sjovt med deres nye venner.
Scene Kunst Skoler opfører 6 forestillinger af 2 forskellige shows.
Lørdag den 9. og søndag den 10. opføres "Olivia"; Den klassiske historie om et forældreløst barn som må så grueligt meget igennem. Olivia er helt alene i verden, kan hun mon klare sig? Stykket er frit adapteret til Scene Kunst, efter Dickens klassikeren Oliver Twist.
Lørdag den 16. juni opfører Scene Kunst Skoler "Dracula": Dracula er adapteret for Scene Kunst efter originalhistorien af Bram Stoker. En uhyggelig, tåget, blodig affære, med sang og dans og en fantasifuld verden.
Skolerne er fordelt således over dagene:
Olivia, Køge Morgenskole 9. Juni kl 11.30 – 13. 30 inkl pause 20 min
Olivia, Køge Eftermiddagsskole 9. Juni kl 16. 30 – 18.30 inkl pause 20 min
Olivia, Roskilde Morgenskole 10. Juni kl. 11. 30 – 13. 30 inkl pause 20 min
Olivia, Roskilde Eftermiddagsskole 10. Juni kl. 16. 30 – 18. 30 inkl pause 20 min
Dracula, Hellerup Morgenskole 16. Juni kl. 11. 30 – 13. 45 inkl pause 20 min
Dracula, Hellerup International 16. Juni kl. 17.00 – 19. 15 inkl pause 20 min
Billetprisen er 95 kr. for voksne, 85 kr. for børn.
Billetter købes og bestilles igennem Taastrup Teater.
Åbningstider man-fre 12-15, torsdag til kl. 18.
Tlf. 43 35 27 70
