Kjeld Abells Plads
2630 Taastrup
tlf. 4335 2770
post@taastrupteater.dk

Del med en ven | In english | Privacy policy
Begivenheder
viser 01-10 ud af 22

Underdanmark slår fra sig i nyt, dansk gidseldrama

Pressemeddelelse 21-02-2012

Et barsk, nyt dansk teaterstykke om had, racisme og fordomme foregår i det Underdanmark, der risikerer at blive ladt i stikken i krisetider.
  

To bankrøvere har lettet en bank for flere millioner Euro – men flugten går galt, og nu er de fanget i en ventilationsskakt med et gidsel på slæb. I ”Blind Vej” følger vi de to bankrøvere og deres gidsel i 60 nervepirrende minutter, hvor de forhandler med politiet om gidslets liv. Bankrøverne er brødre, og sammen med deres gidsel – en palæstinensisk flygtning, som er uddannet læge, men kun kan få job som rengøringshjælp – er de et billede på dem, der bliver forladt på bunden af samfundet, imens bankerne bliver reddet af krisepakker.
 

Bankrøverne Allan og Danny er mærket af en barsk opvækst med misbrug og overgreb. Danny har søgt tilflugt i sin egen verden. Han kan ikke skelne mellem virkelighed og fantasi, og klynger sig til en manisk interesse for tv-serier og film. Når virkeligheden bliver for svær at håndtere klarer The Incredible Hulk ærterne for ham.
 

Allans omgang med virkeligheden bygger på rå vold. Hans opfattelse af verden som et barsk og uretfærdigt sted har efterladt ham følelseskold og afstumpet, følelsen af frygt og ensomhed er blevet til had og fordomme. I mødet med den palæstinensiske flygtning, de som fejl har taget som gidsel, blusser hans fordomme op i fuldt flor.
 

For bankrøverne bliver der ikke en lykkelig slutning, men igennem stykket får publikum et indblik i baggrunden for det voldsomme had de nærer til samfundet og hinanden. Stykket går på barrikaderne for de ulykkelige skæbner, der aldrig har haft en chance i livet, og viser, at der er mennesker bag selv de hårdeste og mest uforsonlige forbrydere.
 

Stykket opsættes på Taastrup Teater, og her er temaerne specielt relevante, da Taastrup Teater fysisk befinder sig på kanten af ghettoen. Her bor mange familier og unge, der er tynget af den sociale arv, eller er flygtet fra grusomme oplevelser i deres hjemland. Taastrup Teater vil rykke ved publikums fordomme, og udfordre de selvsikre opfattelser af hvordan ”sådan nogle” mennesker er.
 

”Karaktererne lever i et parallelunivers, som er helt bogstaveligt for Dannys rolle. De er virkelighedsfjerne og har en tåget idé om at man bare kan tage en helikopter til de varme lande, væk fra det hele. Men de er håbløst fanget i de roller som samfundet har sat dem i, og som de sætter hinanden i. Og Allans dybe had ender med at blive hans destruktion” siger David Rousing, der er manuskriptforfatter på Blind Vej, og selv spiller Allan.
   

”Blind Vej” spiller på Taastrup Teater fra den 24. februar til den 23. marts.

De tre karakterer i ventilationsskakten, der ender blindt.
Foto: Marie-louise Baes, baesfoto.dk

Pressebilleder

Fakta

Blind Vej på Taastrup Teater 24. februar – 23. marts.
 

Skuespillere:

David Rousing:Kendt fra film og TV, og flere roller på Folketeatret og Det Kongelige Teater.

Runi Lewerissa: Har tidligere været ansat på Betty Nansen Teatret C:NTACT, og på Det Kongelige Teater.

Mikkel Vadsholt: Er flittigt brugt på de danske scener, især på Århus Teater og Folketeatret og er kendt fra tv-serierne ”Rejseholdet” og ”Livvagterne”

Instruktion: Henriette Holm Pathare

Manuskript: David Rousing

Scenografi: Johanne Eggert
 

Varighed: Ca. 60 minutter, ingen pause.
 

Stykket anbefales fra 13 år. Unge under 25 kan se stykket for 35 kr.
 

Billetter købes på Billetnet.dk og Teaterbilletter.dk.

 

For mere information, kontakt:

Katrine Clausager Rich, PR/Kommunikation Taastrup Teater

katrine@taastrupteater.dk

Direkte tlf.: 43 35 27 72

Læs også

 
 
 
De tre karakterer i ventilationsskakten, der ender blindt.
Foto: Marie-louise Baes, baesfoto.dk