Vi følger 10 klassekammerater umiddelbart før og under en fødselsdagsfest, som de fleste af deltagerne mest kommer til, fordi de ikke har andet at lave eller fordi de af forskellige grunde synes de er nødt til det! - Det er nemlig klassens nye dreng, der hurtigt er blevet yndlingsmobbeoffer, som holder 16 års fødselsdagsfest. Han hedder Andreas og er lige vent hjem fra Afrika med sin familie efter at have boet dér de sidste 10 års tid.
Men det er ikke helt nemt for Andreas ’at slå rødder’ efter at være vendt hjem - og så bærer han på en hemmelighed som ikke gør det hele nemmere for ham. Den hemmelighed skal ikke skal røbes her, for den bliver gradvist afsløret undervejs - og den får betydning for hele festens forløb!
De 10 klassekammerater omkring Andreas falder i fire grupper: Nik & Jay-typerne, venindeklubben, nørderne og klassens ældste pige, som har taget sin bornholmske kusine med. Efterhånden som aftenen skrider frem, bliver der flirtet på kryds og tværs, og ikke alle nøjes med at drikke, hvad de kan tåle. Men alle er blevet en erfaring rigere!
I dette lille klip fra forestillingen kan du se nørderne gennemlæse scoreguiden
Se borgmester Michael Zieglers tale ved sæsonafslutningen