Kjeld Abells Plads
2630 Taastrup
tlf. 4335 2770
post@taastrupteater.dk

Del med en ven | In english | Privacy policy
Begivenheder
viser 01-10 ud af 22
De medvirkende i ”Imens vi leger far, mor og børn”
Foto: Baesfoto.dk

Dramaskolens sæsonafslutning

Teaterklikens sæsonafslutning foregår over to dage på Taastrup Teater: Torsdag den 26. og fredag den 27. april.

 

Torsdag den  26. april kl. 18 optræder forestillingsholdet (hold 5), hold 1og 2 (Christian Rossils dramahold), hold 3 (Dorte Rømers dramahold) og hold 4( Line Østergaards dramahold). Fredag  den 27. april kl. 18 optræder forestillingsholdet (hold 5) og hold 7 (Bronwen Loshaks dansehold).

 

"Imens vi leger far, mor og børn" er en ungdomsforestilling med fokus på omsorgssvigt og mobning.

 

Hvis man ikke rigtig ved hvad man virkelig har lyst til, og heller ikke er sikker på hvem man egentlig er eller hvad men kan, så kan det være svært at finde ud af hvad man skal gøre i det hele taget. Og i den situation kan man både blive mobber eller mobbet - alt efter omstændighederne! Det er også situationen for mange af pigerne i 9. b, hvor der hersker et klart hierarki, og hvor der ikke er nogen tvivl om at det er Laura og hendes veninder der bestemmer, hvem der er inde i varmen og hvem der er dømt ude – og derfor kan mobbes som netop de har lyst til!
 

Men den balance bliver der rykket ved efter at Sara er begyndt i klassen. For selv om Sara ikke hele tiden bringer sig selv i front, så finder hun sig ikke i noget. Hun siger fra på de mobbedes vegne og krydser også på andre måder de planer som Laura og veninderne har lagt. At Sara kan handle så selvsikkert som hun kan, skyldes først og fremmest at hun - til trods for en håbløs familiesituation – er i besiddelse af en råstyrke, som hun har erhvervet sig ved at finde ind til det der er ’hendes eget’: gennem sit talent for at danse og rappe.
 

Konfrontationen mellem Sara og de mobbende resulterer i et mindre drama til en skolefest, som får store konsekvenser for pigerne i 9.b, og samtidig afdækkes hen ad vejen de involveredes familiebaggrund som en vigtig faktor i deres adfærd. Og det bliver også klart hvor meget af de unges liv der bogstavelig talt unddrager sig de voksnes opmærksomhed – både blandt lærere og forældre!  - Kort sagt er ”Imens vi leger far, mor og børn” et drama hvor retfærdighedssans, ønsket om ægte nærvær og en ukuelig livsvilje kæmper om overtaget med mobning, omsorgssvigt og afstumpethed.

Billetter for publikummer koster 60 kr.og kan købes og bestilles på Taastrup Teater, tlf. 4335 2770 fra torsdag den 12. april i åbningstiden fra 12-15, torsdag 12-18.

 

Der bliver begge dage - med flere kameraer - optaget en dvd af alle holds optræden. Ungdomsforestillingen ”Imens vi leger far, mor og børn” og de øvrige dramaindslag kommer til at ligge på en dvd og danseforestillingen på en anden. Der bliver også taget diverse fotos af alle de optrædende elever på scenen, i kulissen og i garderoben. Dvd’erne vil stykvis kunne erhverves for 120 kr. og de forskellige fotos (lagt på en Cd-rom) vil kunne erhverves for 30 kr., hvis de bestilles og betales senest den sidste opførelsesdag, 27.april. ’Et sæt’ koster altså 150 kr. - Husk ved bestilling at sige hvilken dvd det er man ønsker!


Pressemeddelelser

Billeder
 
 
 
De medvirkende i ”Imens vi leger far, mor og børn”
Foto: Baesfoto.dk