Kjeld Abells Plads
2630 Taastrup
tlf. 4335 2770
post@taastrupteater.dk

Del med en ven | In english | Privacy policy
Udvikling

Taastrup Teater og Ansgarkirken i samarbejde

Sceneinstruktøren, dramatikeren og skuespilleren Martin Miehe-Renard arbejdede i 2009 sammen med forårskonfirmanderne i Hedehusene på en teaterproduktion, som bragte de vordende konfirmander tættere på de store spørgsmål omkring tro og etik.

 

Det var Taastrup Teaters chef Mogens Holm og Rebekka Ruud, som er præst ved Ansgarkirken i Hedehusene, der fik ideen. Gennem en række samtaler i forlængelse af deres samarbejde i projektet Super Site Specifik, som også foregik i Hedehusene, nåede de frem til, at det kunne være spændende at arbejde sammen om et projekt, der bragte kirken og teatret i samspil.

 

”Det var oplagt for Rebekka og jeg at gå i dialog om hvordan teatret kunne anvendes i det kirkelige arbejde, da kirken jo er en vigtig del af det kulturelle arbejde i Hedehusene, og det samme gælder for Taastrup Teaters arbejde i Høje Taastrup Kommune”, fortæller Mogens Holm.

 

”Ligesom kirken, beskæftiger teatret sig med livets store spørgsmål. Livet og døden. Vores forhold til hinanden som mennesker, og om hvordan vi omgås hinanden. Det enkelte individ står i centrum for det indhold, vi arbejder med i teatret og ikke mindst de moraler og etiske sider af livet, som mennesker slås med gennem tilværelsen. Her kan kirken og teatret mødes i fællesprojekter”, siger Mogens Holm.

 

Dramaprojektet blev bygget op omkring 4 vigtige kirkelige handlinger, som konfirmanderne i deres samlede liv indgår i, nemlig dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Igennem en række dramaøvelser og indholdsrige dialoger, fik de unge konfirmander vendt spørgsmål som for eksempel: Hvad gør man uden en tro? Hvad vil det sige at have ansvar for sit eget liv? Og hvad med ansvaret overfor andres liv?

 

”Det er nogle utroligt begavede unge konfirmander, vi har arbejdet med”, fortæller instruktøren Martin Miehe-Renard, ”De forstår virkeligt at perspektivere deres tanker omkring troen og livet til noget som de alle kan gøre brug af i deres eget liv. Det har også været spændende og lærerigt for mig, og sikkert også for dem selv, at se resultatet af arbejdet, da det til sidst blev omsat til det kirkelige rum i Ansgarkirken”.


Billeder
 
 
 
Foto: Sascha Hegner
Martin Miehe-Renard med to af pigerne fra projektet.
Foto: Sascha Hegner
Foto: Sascha Hegner
Foto: Sascha Hegner