Kjeld Abells Plads
2630 Taastrup
tlf. 4335 2770
post@taastrupteater.dk

Del med en ven | In english | Privacy policy
Udvikling
Kursister fra Danske Bank
Foto: Taastrup Teater

Kursus DEVELOPYOU - Kropssprog, kommunikation og personlig udvikling

Taastrup Teater udbyder kurser for virksomheder, der gerne vil trænes i at nå deres fulde professionelle og menneskelige potentiale.

Du vil:
• kunne kommunikere dine budskaber med din krop og stemme i overensstemmelse
• få bevidsthed om egne vaner
• få troværdighed og kunne bruge hele dig selv – din personlighed, i mødet med andre
• lære at aktivt lytte og kunne anerkende mennesker rent og ærligt
• få kontrol over din nervøsitet og undgå modstand hos dine tilhørere
• kunne møde andre mennesker i det rum hvor de er
• kunne skabe interesse og begejstring for dine budskaber
• fremstå stærk og rolig med lang større selvsikkerhed
• blive trænet i metoder der styrker din koncentration og væren tilstede i nuet
• kunne strukturere et spændende oplæg og blive fri til at improvisere over materialet.

Mød dit eget fulde potentiale som professionel og som menneske
Omverdenens reaktion på dig er med til at skabe dig og definere hvem du er
Få dit indre liv til at stemme overens med dit udtryk og det aftryk du giver i din omverden.

DEVELOPYOU er et dybdegående kursus der ikke blot giver dig muligheden for at lære at præsentere dine budskaber. Det er et træningsforløb som gør op med de kropslige og mundtlige vaner som begrænser dig og den måde dit indre kommer til udtryk for andre mennesker.

___________________________________________________________________________________

 

Kursusbeskrivelse:


1. Observationsdelen.
Består af øvelser og feedback, som har til formal at åbne kursisten/kursisterne imod en større indsigt i de muligheder for øget anerkendelse, opmærksomhed og respekt, der ligger dels i bevidstheden om sig selv og dels i de muligheder der ligger i at have en teknisk indgang til kropssprog, stemme, sprog, timing og visuelle effekter.
Samt en forståelse og bevidsthed af egne kropslige, sproglige og didaktiske vaner.
Hvilken historie fortæller mit ansigt


2. Ambitionsdelen.
Består af øvelser som har til formål at dække mulighederne for ændring, og at præcisere hvad ambitionen er.
Hvad vil jeg gerne opnå


3. Øvelsesdelen
Består af meget intensive øvelser og træning der dels bearbejder bevidstløse vaner, dels indøver nye vaner. Denne del er meget intens og koncentreret, og for professionelle mennesker der er vant til at arbejde udelukkende med ’hovedet’ er det meget udfordrende. Derudover er det også i denne del at værktøjskassen laves. En træning af kroppens dynamik, stemmens kraft og sprogets musik, som giver nye redskaber arbejder med kursistens personlige ressourcer og muligheder for udtryk. Herunder hører også arbejdet med nerver.
Jeg træner mig selv og laver min værktøjskasse


4. Personligt fokus
I denne del, som består af samtale og feedback, bliver der foretaget valg af focuspoints. Hvilken eller hvilke masker er hensigtsmæssige for mit arbejde, min ambition og for det materiale jeg beskæftiger mig med? Hvordan indsætter jeg mine nye muligheder i min hverdag? Denne del skal også sikre at kursisten ikke glemmer sin nye værktøjskasse indenfor kort tid, men klargør den for sig selv, og sikrer at de valg der er taget er kursistens og ikke underviserens. Et sæt af øvelser udarbejdes, som udgør kursistens videre arbejde med sig selv.
Jeg tager mine øvelser med hjem


5. Dramaturgien
Denne del består af arbejdet med materialet.
Hvordan strukturerer jeg mit oplæg/manuskript så det giver størst mulig underholdningsværdi, og størst mulig åbning og fastholdelse af tilhørerne? Kursisten får indsigt i den dramaturgiske model, fra Aristoteles til Hollywood, og får træning i storytelling.
Denne del består også af arbejdet med at komme fri af manuskriptet, så præsentationen bliver flydende og personlig.
Jeg laver strukturen i mit oplæg.


6. Selv-feedback
Denne del består af grundig og konstruktiv feedback fra gruppen og underviser.
Hvad har jeg lært?

__________________________________________________________________________________

 

Praktisk:
Virksomhedskurset fungerer godt med en 7 – 9 deltagere over 2 – 2½ dag.
Vi tilbyder også løbende åbne kurser – ring for nærmere info.
Som et mere intensivt personligt kursus forløb kan det foregå med en ugentlig session over en længere periode.
For sådanne enetimer anbefales et forløb over 5-8 gange

Underviser Bronwen Loshak
Foto: Bronwen Loshak

Underviser er uddannet Danser og Skuespiller: Bronwen Loshak
Uddannet på London Studio Centre og Skuespillerskolen v. Odense Teater.

Bronwen Loshak har arbejdet med teater i mange år. Hun er set i musicals, teaterforestillinger, på film og i TV. Både som Instruktør, koreograf og skuespiller og hun er fast underviser på Taastrup Teaters dramaskole, Teaterkliken.

Hun er trænet i kropssprog, stemmetræning og troværdighed, fortælleteknik og tekstforståelse og har siden 2007 undervist i præsentationsteknik.

"At se det allerbedste i andre mennesker og få det til at blomstre og bedst af alt at få dem selv til at se det, er for mig det aller største", Bronwen Loshak.

Kontakt teatret på 43 35 27 70 eller Bronwen Loshak på 27 14 99 17 for nærmere oplysninger.


Billeder
 
 
 
Underviser Bronwen Loshak
Foto: Taastrup Teater
Der strækkes igennem som opvarmning til det hårde arbejde
Foto: Taastrup Teater
Øvelse i aktiv lytning
Foto: Taastrup Teater
Det modsatte af aktiv lytning
Foto: Taastrup Teater
Danske Banks kursister møder hinanden med kærlighed
Foto: Taastrup Teater
Vigtige aftaler indgås
Foto: Taastrup Teater
Kursister fra Danske Bank
Foto: Taastrup Teater